Skilsmisse Samtalekort
Skilsmisse Samtalekort
Få hjælp til at tale med dine eller andres børn om skilsmissen med Tal med børns Skilsmisse samtalekort
12 Dialogkort ( digitale, kan printes ud eller bruges på Ipad ) der hjælper børn med at tale om det sårbare og svære når mor og far bliver skilt
Til hvert kort følger inspirations tekst og spørgsmål, samlet i et dokument
- Børnene får sat ord på hvordan de har det
- For fortalt hvad de har brug for at tale om ved skilsmisse
- Og du får som voksen, hjælp til hav du kan gøre for at hjælpe dem til at mestre deres nye situation og dagligdag
De 12 kort hjælper forældre, bedsteforældre, bonus, pap, stedforældre og voksne i institutioner til sammen med børnene, at italesætte det der sker. Kortene giver børn mulighed for, at tale om noget af det svære, når at deres mor og far er blevet skilt og de er blevet “delebørn”
Det lærer du
- Du giver dine eller andres børn mulighed for at tale om hvordan de har det i forbindelse med og efter skilsmissen
- Du får stor hjælp til hvordan du kan samtale med børn om skilsmissen
- Du får ideer til spørgsmål og hvordan du kan stille gode spørgsmål
- Du hjælper børn med de følelser og tanker de tumler med
- Du giver børn en stemme til opbygning af selvværd
De 12 temaer som kortene indeholder:
- Følelser og reaktioner hos dine børn ved skilsmisse
- At skilles gør ondt på alle – en trist tid
- Aflevering på skiftedage
- Forældresamarbejde efter skilsmissen
- Sendebud – Kommunikation mellem mor og far efter skilsmissen
- Flere hjem og forskellige rammer og regler der
- Helligdage, fødselsdage og jul – hvordan?
- Konfliktløsning- konflikter, skændes og råben
- Når mor og far bliver forelsket igen og får kærester
- Når mor og far flytter sammen med en anden
- Nye søskende – hel halv og pap
- Bedsteforældre og Bonus bedsteforældre
Det er svært at tale med børn om skilsmisse.
Alt for mange børn får ikke talt med deres forældre om hvordan de har det, når mor og far går fra hinanden
Til hvert kort er der forslag til hvad du kan tale med barnet om. Teksten giver ideer til spørgsmål, gør det nemmere for dig som forældre at tale om, hvis ungerne ikke selv bringer noget på banen og de voksne har brug for lidt hjælp under samtalerne.
Kortene gør det nemmere for for dig at tale med dine børn eller institutionens børn og dermed sikre at I får talt om det væsentlige.
At skilles gør ondt på alle – det er indimellem en trist tid Information til dig som voksen. Det er ok at børn ved det er svært for alle når skilsmissen rammer. De voksne kan også være kede af det. Børn må godt vide at de voksne også er kede af det.
Børn skal naturligvis ikke inddrages i de voksnes bekymringer og besværligheder.
De fleste mennesker kommer i en krise, når de bliver skilt, uanset om det er dem selv eller partneren, der har besluttet at de skal skilles, eller de er enige om det.
Selvom man har været klar over, at det ville ende med skilsmisse, kan den fysiske separation og de følelser der opstår, når det sker, godt komme bag på en, når det endeligt sker.
En skilsmisse medfører tab, f.eks tab af drømmen om den lille lykkelige familie. Føleserne er meget sammensatte.
Du kan føle det er en fiasko at må give op. Du svinger mellem at være ked af det, lettelse, savn, tomhed, tristhed og måske lettere deprimeret.
Vær åben og tal med dine bedste venner om dine følelser. Lad børnene fortælle
Et eksempel på tekst og forslag til spørgsmål, som du kan tale med barnet om:
Det her kort handler om at alle kan være rigtig kede af det og triste, når familien bliver opløst. Alle havde en drøm om en dejlig familie og at skulle leve sammen i en lille lykkelig familie.
Sådan blev det ikke. De voksne kan derfor også være kede af det.
- Hvordan tror du drengen på billedet har det?
- Hvorfor tror du han har det sådan?
- Hvorfor tror du de voksne er kede af det også?
- Er det også sådan for din far og mor?
- Hvad er det sværeste for dig lige nu?
- Hvad tror du moren, faren og barnet er kede af?
- Hvem er bedst til at trøste dig, når du er ked af det?
- Hvem taler din mor og far med, når de er kede af det, så de får det godt?
- Hvad er godt at gøre, når man er ked af det?
- Nogen børn kan få ondt i maven
Vi voksne skal nok klare det – vi taler med vores venner om det og de hjælper os
Husk det er ikke din skyld at mor og far er kede af det
Husk at tale med børnene om at andre børn, hvis forældre er skilt, godt kan have det lige som dem, men også anderledes end dem. Vi er forskellige
Anbefal ungerne at tale med deres venner, hvis forældre også er skilte
Hvad tumler børn med
For at give dig et indblik i hvad børn oplever, har jeg samlet nogle udtaleser fra børn der har deltaget i børnegrupper – det giver et billede af hvad børn tumler med. Og hvem er bedre end børnene selv til at fortælle?
”Efter jeg er startede her i gruppen, har jeg ikke så meget stress i hovedet” – Pige 12 år
”Der er nogle ting, der er svære at tale med sine forældre om, for jeg vil jo ikke gøre dem kede af det, derfor er det rigtig godt, at vi kan tale om det nede i gruppen” – Pige, 10 år
”Jeg behøver ikke at forklare så meget. De andre forstår, hvad jeg mener” – Dreng, 9 år
”Det er først nu, at jeg har talt med andre om, hvordan det er at være mig” – Pige, 11 år
”Jeg synes selv, at jeg er blevet bedre til at fortælle, hvordan jeg har det med ord. Før blev jeg bare rigtig sur og gik på værelset” – Dreng, 10 år
”Jeg synes, det er dejligt, at der er voksne, der hører på mig” – Pige, 5 år
”Selvom det måske ikke er så godt at sige, så synes jeg det er rart at møde andre børn, som også er kede af, at deres mor og far er skilt” – Dreng, 11 år
”Jeg er blevet meget gladere af at tale om hvordan jeg har det” – Dreng, 9 år
”Jeg glæder mig til hver gang, jeg skal i gruppen” – Dreng, 6 år
”Det var lidt svært den første dag, men nu glæder jeg mig til det bliver torsdag” – Pige, 8 år
Følsomme udtalelser, som ikke kræver forklaringer. De taler for sig selv.
Når vi taler med ungerne og de sætter ord på deres tanker og følelser
- oplever de at blive set og hørt og forstået. De oplver at de ikke er alene om at synes, det er svært, at mor og far er skilt
- sammen kan i hjælpe dem med redskaber der gør det nemmere for dem at tackle deres udfordringer
- får flere handlemuligheder i deres nye hverdag som delebarn
- de opdager, at det at dele sine tanker, følelser og erfaringer, kan gøre en positiv forskel
- lad små børn tegne hvordan de har det
Hvordan får du begyndt
Det kan være svært at få åbnet for samtalen, men her hjælper mine skilsmisse dialogkort. Samtalekortene hjælper dig til på en nem måde at få taget hul på samtalerne, og give ungerne mulighed for at tale om, hvordan de har det og hvad du kan gøre for at hjælpe dem bedst muligt.
En måde at tage fat på samtalerne på kunne være at begynde på denne måde:
Jeg har købt de her kort, så vi kan få talt sammen om hvordan mor og far hjælper dig bedst med alt det forskellige, der kan være for dig, fordi mor og far er blevet skilt og vi ikke bor sammen længere. Kortene er super til at tale ud fra og spørgsmålenene hjælper mig.
Hvert kort kan downloades i 60 dage fra du bestiller dem