Fra truet til udfordret
Fra truet til udfordret
En fælles rejse mod et fastere greb om arbejdsglæden
Velkommen til Fra Truet Til Udfordret (FTTU) onlinekursus! Dette kursus er skabt for at styrke din trivsel som medarbejder og forbedre dine evner til at håndtere udfordrende situationer med borgerne.
Inden for omsorgsarbejdet stiger mængden af trusler og udadreagerende adfærd mod medarbejdere. Mcpherson formidler konkret viden, der kan øge trygheden og medarbejdertrivslen.
“Fra truet til udfordret” flytter medarbejdernes oplevelse af svære konflikter fra en følelse af at være truet til at være udfordret.
At være truet i en konfliktfuldt situation, er en følelsesmæssig reaktion, hvor det måske kan være svært at bevare fatningen og man risikerer at over- eller underreagerer. At være udfordret derimod er en faglig respons. Man ved at situationen er svær, men man oplever at have de rette kompetencer og værktøjer til at kunne håndtere den.
Formålet med kurset:
Formålet med FTTU-kurset er at sikre både medarbejderes og borgeres trivsel. Vi fokuserer på at hjælpe medarbejdere med at mestre de udfordringer, de møder i deres job, og samtidig styrke deres arbejdsglæde.
Kurset henvender sig til dig, der arbejder i et omsorgsfag, du er fx pædagog, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske eller lærer. Du vil få styrket dine kompetencer og din trivsel gennem kurset, derfor kan det være relevant for din arbejdsplads evt. at betale for kurset.
De otte moduler:
Kurset er opdelt i otte moduler med 30 undervisningsvideoer, der hver især dykker ned i forskellige aspekter af håndteringen af udfordrende situationer.
Derudover er der tilknyttet en e-bog til hvert modul, som tilsammen indeholder 500 siders teori og praktiske øvelser.
Anbefalinger
Fra Inge Ryberg
Leder på Abildparken, Frederikshavn
“Vores ønske var at “klæde” medarbejderne bedre på til, at kunne forebygge og ikke mindst håndtere nogle af vores mest sårbare borgere, når de blev aggressive, truende eller udadreagerende. Vi fik i denne forbindelse, anbefalet McPherson fra arbejdsmiljøkonsulent Anni Lykke Birkvind, Frederikshavn kommune.
Vi fik et virkeligt god, lærerigt og spændende kursus, der gav anledning til mange nye tanker og vinkler i forhold til de sårbare borgere vi yder omsorg og støtte til. Vi kan varmt anbefale McPherson og glæder os til næste kursusforløb med dem.”
Sådan undgik jeg at blive slået på jobbet
Demente og voldelige beboere giver store udfordringer for personalet, SOSU`erne mangler blandt andet viden og redskaber til at tackle demente beboere. Nu er der endelig kommet uddannelse af personalet, som har medført store forbedringer.
Mette Wunderov, social og sundhedsassistent på et plejecenter og tillidsrepræsentant i FOA. Det er mandag morgen, og vores beboer råber højt og slår ud efter mig. Jeg har ondt i maven, og er bange for at hjælpe med morgenplejen. Hun bider, og sparker ud efter mig. Ved tidligere lejligheder har jeg været nødt til at forlade stuen, uden at give den nødvendige omsorg og pleje som hun har behov for, med hendes demenssygdom.
Fra truet til udfordret “For nylig var hele personalegruppen, fra de to demenshuse, i vores plejecenter på et kursus, der hedder ”fra truet til udfordret”. Undervisningen har taget udgangspunkt i vores situationer i hverdagen. Vi lærte om hvor vi skulle placere os ved hjælp til påklædning, tandbørstning osv. Vurdere situationen inden vi påbegynder vores arbejde, være mere opmærksomme på hvor beboerens hænder og fødder er i plejesituationen. Samt at det er OK at trække sig, og prøve senere. Efter dette kursus, har jeg nu mere mod på den daglige pleje og omsorg til de demente beboere. Jeg er blevet mere tryg i mit arbejde. Derfor er jeg så glad for at man nu i stedet øger opmærksomheden på efteruddannelse og dermed på HVORDAN vi undgår disse situationer.
Så giv vores sundhedspersonale mere efteruddannelse, så vi kan gå trygge på arbejde. Vores demente beboere fortjener denne tryghed og omsorg. Især i disse tider, hvor der skal være mere fokus på rekruttering og fastholdelse af vores sundhedspersonale. Så fortsæt endelig den vej.
I dag klarer jeg selv opgaverne, med den viden og de redskaber jeg har fået efter uddannelse.”
Klik på “TAG DETTE KURSUS”, så får du direkte adgang til al materialet, så snart købet er gennemført.