100%
LESSONS & TOPICS

Modul 2 – Vision og mission

Modul 2 – Vision og mission

Familiens vision og mission

Hvorfor skal I som familie have fokus på jeres vision og mission – kort sagt fordi, så skaber I familiens røde tråd og et fælles billede af, hvilke ønsker og drømme I har for jer og jeres familie. Gennem jeres vision og mission sætter i rammerne for, HVAD I prioriterer og finder vigtigt for jer som familie og jeres HVORFOR I netop gør som I gør i jeres familie.

Visionen beskriver et fremtidigt billede. Det er den fælles retning, som du og din familie skal arbejde efter at opnå. Har I som familie ikke har en vision, ved I ikke, hvor I som familie skal bevæge sig hen og hvilke mål I ønsker at realisere. I lever et liv – sikkert fint og dejligt, men I mangler noget som giver den ekstra følelse af samhørighed, det I er fælles om og som giver jer ro og tryghed.  

Missionen beskriver familiens formål, hvad I laver og hvad der er vigtigt for jer. Missionen handler om nutiden, hvorimod vision er fremtiden.

Eksempler kan være:

”I vores familie samarbejder vi om de daglige pligter for at give en følelse af samhørighed og for at alle føler, at de har en plads i familien.”

”I vores familie prioriterer vi at arbejde deltids, for at have tid og overskud til børnene og os selv, så længe de er små.”

”I vores familie er det vigtigt for os, at tjene en god løn, så jeg kan købe det jeg ønsker, køre i en lækker bil og rejse, når jeg ønsker.”

Eksemplerne kan være mange og forskelligartet, det er jer, der skal finde frem til det der er vigtigt for jer – I skal mærke efter, være nysgerrige og åbne på jer selv og hinanden.

Afsæt tid til at svare og reflektere over disse spørgsmål:

Start med disse refleksions spørgsmål, som hjælper jer med at komme tættere på hinanden og snakke om det, der ikke altid er så ligetil med din partner. Brug 5-10 min. til at summe over spørgsmålene individuelt inden du deler dem. I kan printe et ark ud til jer hver, som I kan sidde og tage noter med. (ARK)

  • Hvornår oplever du en følelse af glæde som partner? Beskriv evt. episoder, tidspunkter, tiltag eller lignende
  • Hvornår oplever du en følelse af glæde som forældre? Beskriv evt. episoder, tidspunkter, tiltag eller lignende
  • Hvornår synes du, det er svært at være partner? Beskriv gerne episoder, tidspunkter, tiltag eller lignende
  • Hvornår synes du, det er svært at være forældre? Beskriv gerne episoder, tidspunkter, tiltag eller lignende
  • Hvornår oplever du følelser, som er ubehagelige for dig at være i som partner? Vær nysgerrig og dyk videre ned i det, hvorfor er de ubehagelige for dig? Hvordan kan du tage dig af dem og anerkende dem, så de ikke er ’forkerte’ for dig?
  • Hvornår oplever du følelser, som er ubehagelige for dig at være i som forældre? Vær nysgerrig og dyk videre ned i det, hvorfor er de ubehagelige for dig? Hvordan kan du tage dig af dem og anerkende dem, så de ikke er ’forkerte’ for dig?

Pause til I er klar til næste runde:

Herefter fortsætter I med disse spørgsmål, som gerne skal gøre jer klogere på jeres vision og mission for jeres familie, altså jeres HVAD vil vi gerne som forældre og som familie og jeres HVORFOR vil vi gerne det? I ser sikkert her, at jeres hvorfor udspringer fra jeres værdier og det er derfor at vi i første modul satte fokus på disse.

  • Hvad skal der være mere af i hverdagen? Gerne individuelt, men også som partnere og som familie
  • Hvad er vigtigt for mig, at vores børn får med igennem deres opdragelse? (Evt. lærer at spille et instrument, gå til sport…)
  • Hvordan lykkes vi med det?
  • Hvor tit følger vi op?
  • Hvad kan spænde ben for os, så vi ikke lykkes med det vi drømmer om?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag bl.a. tips og tricks omkring onlinekurser. Lige nu modtager du også gratis e-bogen “Online Kursus Kickstart – En e-bog for onlinekursus skabere”