100%

Inspiration, Indsigt & Iværksætteri

Kom til “Inspiration, Indsigt & Iværksætteri” – og støt Børns Vilkår

I stedet for at bage og sælge kager for at samle ind til Børnetelefonen, inviterer vi – Glenna Nielsen (FruSEO), Line Juncher Lysdahlgaard (SkoleRo), Anne Ditte Amdisen Raunstrup (JustWise) og Camilla Hansen (SoMeandYou) – dig til en inspirerende eftermiddag, hvor alle billetindtægter går ubeskåret til Børnetelefonen.

 

Du får bl.a. masser af inspiration med hjem om iværksætteri, når Line Olesen fra MAKE Nordic fortæller om sin iværksætterrejse – fra at springe ud som iværksætter som 40-årig til at blive kåret som en af de 25 kvindelige iværksættere, Dansk Erhverv mener, man skal holde øje med i 2024.

 

Derefter kommer Jacob Floor Kousgaard fra Cafeu og giver dig et indblik i deres virksomhed – fra idé til udvikling med bl.a. fokus på bæredygtighed. 

 

Skulle den søde sult melde sig undervejs, er der lækker kage til alle doneret af Mark Mikkelsen fra Guldægget. Kagen kan du nyde sammen med kaffe fra netop Cafeu.

 

Det hele foregår på Platformen, som har været så søde at stille Salonen og Messen til rådighed til eventet.

 

Som en ekstra bonus trækker vi lod blandt alle deltagere om flere fede præmier:

  • Hovedpræmie: En hemmelig overraskelse fra Make Nordic, doneret af Line Olesen.
  • En skøn guidet knallerttur for 2 personer, doneret af Jackie Lindberg fra Knallerteventyr.dk, værdi DKK 796,-
  • Gavekort til Gadens Gastronomer til en lækker burgermenu, værdi DKK 129,-
  • 1 times sparring inden for sociale medier, kommunikation og markedsføring med Camilla fra SoMeandYou.dk, værdi: DKK 800,-
  • “Sådan kommer du i gang med din onlinebusiness”-pakke indeholdende 1 times sparring med Anne Ditte fra JustWise, adgang til videokursus og work-booken “Lær at lave et online kursus”, værdi: DKK 1500,-
  • SEO starterpakke fra Glenna Nielsen, FruSEO indeholdende en SEO-analyse, 1 times gratis SEO-sparring samt en basis SEO-guide, værdi: DKK 1500,-
  • Et skræddersyet 12-ugers løbeprogram og en indledende afklarende samtale, doneret af Løbehjælp.dk, værdi: DKK 1000,-
  • Et indrammet billede af kunstneren P. Raunstrup

 

Du har altså mulighed for både at blive inspireret, vinde lækre præmier og nyde skøn kage, alt imens du støtter Børnetelefonen.

 

Eventet er åbent for alle, så vi håber at se mange iværksættere, selvstændige og andre interesserede til en spændende eftermiddag i velgørenhedens tegn.

Ses vi?

 

Mange hilsner,
Glenna, Line, Anne Ditte og Camilla

 

Praktiske informationer:

Dato: den 24 oktober 2024 fra kl. 16.15-18.00

Sted: Messen og Salonen på Platformen, Gl. Novrupvej 14, 6705 Esbjerg Ø

Pris.: DKK 100,- (som går ubeskåret til Børns Vilkår) – den ordrebekræftelse, du modtager fra JustWise, når du har gennemført købet, fungerer som din billet og ordrenummeret er dit lod i konkurrencen.

*Læs mere om Bag for Børnetelefonen:

Hvert år i oktober afholder Børns Vilkår ”Bag for BørneTelefonen”, hvor institutioner, skoler, foreninger, virksomheder og familier over hele landet bager og sælger kager til fordel for BørneTelefonen. Hvert et stykke bagværk, der sælges, er med til at sikre, at flere børn og unge kan komme til at tale med en voksen, som lytter og hjælper på BørneTelefonen.

I 2023 havde Børns Vilkår mere end 63.000 samtaler på BørneTelefonen, som har åbent døgnet rundt alle årets dage. Men desværre kan de ikke nå alle henvendelser. De har brug for netop dit engagement i Bag for BørneTelefonen og andre events, så ingen børn ringer forgæves.

 

100.00 kr.

Beskrivelse

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag bl.a. tips og tricks omkring onlinekurser. Lige nu modtager du også gratis e-bogen “Online Kursus Kickstart – En e-bog for onlinekursus skabere”